9. LEKCE LEKSJON NI. Musa på soverommet 171 LEKSJON 9

LEKSJON NI 9. LEKCE Musa på soverommet 2 14 På hytta. Klokka elleve om natta Berit: Arne! Arne: Ja, kjære? Hva er det? Berit: Hørte du det ikke? Arne: Nei. Berit: Jeg hørte mus. Er det mus her i huset? Vi må stå opp og finne den. Absolutt. Hvor kan den være? Uff da. Der er den. Ser du? Der borte, til høyre for den gamle grønne stolen i hjørnet. Arne: Men, Berit! Det er jo bare ei lita mus! Den er ikke farlig. Berit: Å nei, nå er den under senga. Vær så snill, Arne! Få den ut av huset! Jeg vil ikke sove her med ei stygg grå mus under senga. Æsj! Håper den ikke kommer opp hit til meg. Arne: Ta det med ro! Se der! Den løper til døra. Og nå er den på kjøkkenet. Gi meg litt tid. (Han går ut på kjøkkenet.) Hvor er du, lille mus? Kom hit, så skal du få et lite stykke deilig kake! Berit (fra soverommet): Kanskje den er på det hvite bordet ved siden av døra? Der ligger jo smørbrødet som lille Jonas ikke ville spise til middag. Arne: Ja. Du har rett! (Han går langsomt mot bordet.) Å nei, den fikk øye på meg! Og nå er den borte igjen! Berit: Se om den ikke er bak ovnen, eller kanskje bak det nye røde skapet ved vinduet! Arne (Han ser bak den gamle ovnen.): Nei, her er den ikke! (Han ser bak det røde skapet.) Her er den heller ikke. Berit: Hva skal vi gjøre? Arne: Jeg går og finner den store svarte katten til Atle Ås, som har hytte nede ved elva. Håper bare den er sulten. 171 LEKSJON 9

2 15 Til leie TIL LEIE 2-roms leilighet med kjøkken og dusj. 56 m 2. Ibsensgate 54B Tlf. 55 34 92 46 Mobiltlf. 90 19 82 40 TIL LEIE Pen, lys 2-roms leilighet, balkong 52 m 2. Bjørnsonsgate 7 Tlf: 55 20 06 93 h.paalsrud@faktum.no Elin og Stein vil flytte sammen. Stein bor hos foreldrene nå for tiden, og Elin leier en liten hybel i en boligblokk som ikke ligger så veldig langt fra biblioteket. De har lyst på en leilighet med to rom, bad og kjøkken. I forrige uke leste de gjennom mange annonser både i aviser og på nettet. I dag etter jobben så Elin på en leilighet i Ibsensgate. Nå er de begge to hjemme hos Stein. Stein: Så hvordan var leiligheten? Hvor stor er den egentlig? Elin: Den er på 56 kvadratmeter. Den har ei stue på cirka 15 kvadratmeter, et lite soverom, et pent kjøkken og et lite bad med dusj og do. Stein: Er stua et fint rom? Elin: Ja. To store vinduer gjør at stua er veldig lys og hyggelig. På gulvet ligger det et blått teppe. Lampa som henger fra taket, er også blå. Ved veggen til venstre for døra står det en moderne sofa. Den er gul. Ved ett av vinduene så jeg et lite bord. Der kan vi eventuelt ha datamaskinen. Veggene er lyseblå, forresten, med mange forskjellige bilder. Stein: Og det lille soverommet? Elin: Det er mørkt og litt kjedelig. Jeg så bare to gamle senger midt på rommet og et stygt stort skap i hjørnet. Både sengene og skapet er brune. Stein: Og kjøkkenet? Elin: Kjøkkenet er grønt, med et nytt spisebord, to grønne stoler og fire grønne skap. Bare kjøleskapet er hvitt. Og veggene, jo, de er også hvite. Stein: Likte du leiligheten? Elin: Det er vanskelig å si. Den var ikke så verst. Kanskje litt kjedelig. Jeg liker best rød og oransje. Stein: Nå ja. Men fargene er ikke så veldig viktige. Hvordan er naboene? Elin: Jeg vet bare at i leiligheten ved siden av bor det en hyggelig gammel dame. Stein: Og leien? Hvor mye vil de ha i leie egentlig? LEKSJON 9 172

Elin: 3 800 kroner i måneden. Stein: Så mye? Elin: Ja, ikke sant? 3 800 i måneden for to rom og kjøkken! Det er utrolig hvor dyrt det er! Stein: Den tar vi ikke. I morgen er det min tur til å se på noe. Jeg skal gå og se på leiligheten i Bjørnsonsgate. Vi får se hvordan det går der. DIALOGY Hvor mye betaler du i leie? Jeg bor på hybel og betaler 1 900 i måneden. Og du? Jeg bor i en leilighet på 60 kvadratmeter. I leie betaler jeg 4 000 i måneden. 2 16 SLOVÍČKA en annonse [anoŋse] inzerát et bad [ba:d] koupelna et bilde [bi`lde] obrázek; fotografie ei / en boligblokk [bu:`liblok] panelový dům et bord [bu:r] stůl en datamaskin [da:tamaši:n] počítač en / et do [du:] záchod en dusj [düš] sprcha ei / en dør [dö:r] dveře en farge [fa`rge] barva et gulv [gülv] podlaha en hybel, -bler [hÿ:b(e)l, hÿ:bl(e)r] pronajatý pokoj; pronajatá garsoniéra en katt [kat] kočka et kjøkken [çök:(e)n] kuchyně et kjøleskap [çö:`leska:p] lednice 173 LEKSJON 9

et land [lan] venkov; på landet na venkově ei / en leie [læi`e] nájem, nájemné; pronájem en leilighet [læi`lihe:t] byt ei / en mus [mü:s] myš en nabo [na:`bu:] soused et nett [net] síť; nettet internet en ovn [ovn] kamna; trouba (ei / en) ro [ru:] klid; ticho et rom, -met [rum] pokoj; místnost absolutt [apsulüt] určitě, rozhodně bak [ba:k] za; vzadu begge [be`g:e] oba, obě best [best] nejlépe; nejlepší blå, blått, blå [blo:, blot, blo:] modrý brun [brü:n] hnědý dyr [dÿ:r] drahý egentlig [e: g(e)ntli] vlastně, ve skutečnosti eventuelt [eventüelt] eventuálně, případně farlig [fa:`rli] nebezpečný; nebezpečně flytte, -et/-a [flÿ`t:e] stěhovat se foran [for:an] před (místně) grønn, grønt, grønne [grön, grönt, grön:e] zelený grå, grått, grå [gro:, grot, gro:] šedý gul [gü:l] žlutý halv [hal]: en halv time půl hodiny; et halvt år půl roku henge, hang, hengt [he`ŋ:e, přít. čas heŋ:(e)r, haŋ, heŋt] viset; pověsit hvit, hvitt, hvite [vi:t, vit, vi:te] bílý leie, -de [læi`e] pronajímat; najímat si et skap [ska:p] skříň, skříňka en sofa [su:fa] pohovka; gauč en stol [stu:l] židle ei / en stue [stü:`e] obývací pokoj et stykke [stÿ`k:e] kus, kousek et tak [ta:k] strop; střecha et teppe [te`p:e] koberec en tur: det er min tur jsem na řadě en utkant [ü:`tkant] okraj (města) en vegg [veg] stěna, zeď liten, lita, lite, lille, små [li:t(e)n, li:`ta, li:`te, li`l:e, smo:] malý lys [lÿ:s] světlý; lyse- (ve složeninách) světle(-) løpe, løp, løpt [lö:`pe, lö:p, lö:pt] běžet midt [mit]: midt på / i uprostřed (čeho) mot [mu:t] (směrem) k, proti mørk [mörk] tmavý; mørke- (ve složeninách) tmavě, tmavonoen [nu:`(e)n] nějaký ny, nytt, nye [nÿ:, nÿt, nÿ:`e] nový pen [pe:n] pěkný rød, rødt, røde [rö:, röt, rö:`e] červený stygg, stygt, stygge [stÿg, stÿkt, stÿg:e] ošklivý sulten, -tne [sü`lt(e)n] hladový svart, -, -e [svart] černý uff da! [üfta:] fuj! under [ü`n:(e)r] pod utrolig [ütru:li] neuvěřitelný vanskelig [va`nsk(e)li] obtížný, těžký; těžko ved siden av [ve: si:d(e)n a:(v)] vedle viktig [vi`kti] důležitý æsj! [æš] fuj! ODHADNĚTE VÝZNAM en balkong [balkoŋ], cirka = ca. [sirka], kvadratmeter [kvadra:tme:t(e)r], ei / en lampe [la`mpe], oransje (neskl.) [uranše], et soverom, -met [so:`verum], et spisebord [spi:`sebu:r], @ = krøllalfa [kröl:alfa], = punktum [püŋktüm] LEKSJON 9 174

FRÁZE A PŘEDLOŽKOVÉ VAZBY Ta det med ro. Uklidni se. Vi får se. Uvidíme. et stykke kake kousek koláče Jeg er sulten. Mám hlad. Musa fikk øye på meg. Myš mě zpozorovala. Jeg kommer heller ikke. Také nepřijdu. på kjøkkenet v kuchyni; do kuchyně på badet v koupelně; do koupelny i stua v obývacím pokoji; do obývacího pokoje De vil flytte sammen. Chtějí bydlet spolu. (Chtějí se sestěhovat.) bo på hybel bydlet v pronajatém pokoji / v pronajaté garsoniéře Det er min tur (til å lese). Teď jsem na řadě já. (Teď budu číst já.) Jeg liker best oransje. Nejraději mám oranžovou. Hvordan er naboen? Jaký je soused? Det er vanskelig å si. Těžko říci. Vi betaler 3 500 kroner i leie. Platíme nájemné 3 500 korun. nå for tiden v současné době et rom på 20 m 2 pokoj o velikosti 20 m 2 på nettet na síti, na internetu til leie k pronajmutí leiligheten ved siden av vedlejší byt i utkanten av byen na předměstí hvor lenge? / hvor lang tid? jak dlouho? Hvor lenge tar det å reise dit? Jak dlouho se tam jede? Det ligger et teppe på gulvet. / Na podlaze leží koberec. (formální På gulvet ligger det et teppe. podmět det podrobně probrán v 11. lekci) REÁLIE Bjørnstjerne Bjørnson [björnstjæ`rne björnson] (1832 1910) norský spisovatel, mezinárodně uzná vaná osobnost kulturního a veřejného života Henrik Ibsen [henrik ips(e)n] (1828 1906) norský dramatik, zakladatel evropského realistického dramatu 175 LEKSJON 9

1 Předložky místa MLUVNICE Hvor er musa? Kde je myš? Musa er PÅ skapet. Myš je NA skříni. Musa er UNDER skapet. Myš je POD skříní. Musa er FORAN skapet. Myš je PŘED skříní. Musa er BAK skapet. Myš je ZA skříní. LEKSJON 9 176

Musa er VED SIDEN AV skapet. Myš je VEDLE skříně. Musa er TIL VENSTRE FOR skapet. Myš je NALEVO OD skříně. Musa er TIL HØYRE FOR skapet. Myš je NAPRAVO OD skříně. Musa er I skapet. Myš je VE skříni. Musa er OVER skapet. Myš je NAD skříní. 177 LEKSJON 9

Musa er VED skapet. Myš je U skříně. Musa er MELLOM skapet og stolen. Myš je MEZI skříní a židlí. Musa er MIDT PÅ teppet. Myš je UPROSTŘED koberce. Musa løper MOT skapet. Myš běží (směrem) KE skříni. POZNÁMKY Předložka på má často význam v (na místě) nebo do (na místo): 1. s názvy místností apod.: på kjøkkenet, på badet, på rommet, på doet, på hytta Ale: i stua Han var / gikk på badet. Byl v koupelně. / Šel do koupelny. 2. s názvy institucí, dopravních prostředků apod.: på biblioteket, på skolen, på hotellet, på reisebyrået, på jobben / jobb, på pub, på kino, på teater, på toget, på bussen Hun var / gikk på jobben. Byla v práci. / Šla do práce. LEKSJON 9 178

3. s některými místními názvy: på Lillehammer Svein bodde på Lillehammer. Svein bydlel v Lillehammeru. Ale: Vi skal til Lillehammer. Pojedeme do Lillehammeru. Srovnejte užití předložek: De går på teater hver måned. Hvordan kommer jeg til teateret? Hun går på skole i Bergen. Med buss tar det bare ti minutter til skolen. Chodí do divadla (jako instituce) každý měsíc. Jak se dostanu k divadlu (konkrétní budově)? Chodí do školy (studuje) v Bergenu. Autobusem to do školy (budovy) trvá jen deset minut. CVIČENÍ Přeložte slovní spojení. Podstatná jména jsou v určitém tvaru. 1. napravo od televize 2. nalevo od sklenice 3. za domem 4. nad městem 5. pod pohovkou 6. před židlí 7. na podlaze 8. v batohu 9. mezi kostelem a radnicí 10. za lednicí 11. nalevo od Bjørna 12. u stolu 13. proti škole 14. na posteli 15. v obývacím pokoji 16. pod kobercem 17. u okna 18. na zdi 19. mezi lampou a skříní 2 Skloňování přídavných jmen Přídavná jména se v norštině skloňují ve shodě s podstatnými jmény, která rozvíjejí. Jejich tvary se liší v závislosti na rodu, čísle a určitosti (tj. jde-li o tvar určitý nebo neurčitý). Rozlišujeme dva typy skloňování podle způsobu užití přídavného jména. To může mít funkci přívlastku a stát před podstatným jménem (např. en fin tur), nebo může být součástí jmenného přísudku tehdy stojí za slovesem (např. Turen var fin.). 2.1 Přídavné jméno v přívlastku Vyskytuje-li se přídavné jméno ve funkci přívlastku, může mít v norštině, stejně jako podstatná jména, neurčitý nebo určitý tvar. S neurčitými tvary užíváme členy stejným způsobem jako u podstatných jmen (tj. členy en, ei, et u jednotného čísla počitatelných podstatných jmen). S určitými tvary pak užíváme tzv. členy přídavných jmen: den (pro mužský a ženský rod), det (pro střední rod), de (pro množné číslo). 179 LEKSJON 9

Mužský rod Ženský rod (Nepočitatelná) Střední rod (Nepočitatelná) Jednotné číslo en fin by pěkné město ei fin gate pěkná ulice varm mat teplé jídlo et fint hus pěkný dům varmt vær teplé počasí Neurčitý tvar Množné číslo fine byer pěkná města fine gater pěkné ulice fine hus pěkné domy Určitý tvar Jednotné číslo Množné číslo Mužský rod den fine byen de fine byene Ženský rod den fine gata de fine gatene (Nepočitatelná) den varme maten Střední rod det fine huset de fine husene / husa (Nepočitatelná) det varme været Shrnutí členů a koncovek přídavných jmen: 1. Množné číslo: -e (fine byer, de fine byene). 2. Určitý tvar: -e (den fine byen, det fine huset, de fine byene). 3. V neurčitých tvarech jednotného čísla zůstává mužský a ženský rod v základním tvaru (en fin by, ei fin gate) a ve středním rodě připojujeme koncovku -t (et fint hus). LEKSJON 9 180

2.2 Přídavné jméno ve jmenném přísudku Je-li přídavné jméno součástí jmenného přísudku, užíváme pouze tvary ne určité, které se liší podle rodu a čísla: Mužský rod Ženský rod (Nepočitatelná) Střední rod (Nepočitatelná) Jednotné číslo En by / Byen var fin. Město bylo pěkné. Ei gate / Gata var fin. Ulice byla pěkná. Mat / Maten var varm. Jídlo bylo teplé. Et hus / Huset var fint. Dům byl pěkný. Vær / Været var varmt. Počasí bylo teplé. Množné číslo Byer / Byene var fine. Města byla pěkná. Gater / Gatene var fine. Ulice byly pěkné. Hus / Husene / Husa var fine. Domy byly pěkné. Pokud podmět zahrnuje více osob nebo věcí, užíváme přídavné jméno v množném čísle: Olav og Marit er syke [sÿ:ke]. Olav a Marit jsou nemocní. VÝJIMKY 1. Přídavné jméno neskloňujeme, je-li součástí ustálené předložkové vazby: Olav og Marit er vant til å stå Olav a Marit jsou zvyklí vstávat brzy. opp tidlig. 2. Stojí-li přídavné jméno ve větě, kterou mluvčí vyjadřuje své hodnocení či vkus (přídavné jméno tedy spíše vyjadřuje názor mluvčího, než aby objektivně rozvíjelo a popisovalo podstatné jméno), užíváme tvar středního rodu s koncovkou -t: Frukt er dyrt. Ovoce je drahé. 2.3 Zvláštnosti ve tvoření tvarů přídavných jmen Přídavná jména zakončená: A na přízvučnou samohlásku (např. fri, ny) přibírají ve středním rodě koncovku -tt: 181 LEKSJON 9

fri [fri:] ny [nÿ:] fritt [frit] nytt [nÿt] frie [fri:`e] nye [nÿ:`e] svobodný, volný nový et fritt menneske svobodný člověk Přídavná jména blå a grå nepřibírají koncovku -e: blå [blo:] grå [gro:] blått [blot] grått [grot] blå [blo:] grå [gro:] modrý šedý de blå husene modré domy B na zdvojenou souhlásku (např. grønn) jednu ze zdvojených souhlásek ztrácejí po připojení koncovky -t: grønn [grön] grønt [grönt] grønne [grön:e] zelený et grønt [grönt] glass zelená sklenice C na -el, -en nebo -er (např. gammel) ztrácejí toto -e po připojení koncovky -e. Zdvojená souhláska se zde mění na jednoduchou: gammel [ga`m:(e)l] gammelt [ga`m:(e)lt] gamle [ga`mle] starý den gamle boka stará kniha gamle bøker staré knihy D na -ig nebo -sk (např. hyggelig, norsk) nepřibírají ve středním rodě koncovku -t: hyggelig [hÿ`g:(e)li] norsk [no r šk] hyggelig [hÿ`g:(e)li] norsk [no r šk] hyggelige [hÿ`g:(e)lie] norske [no r ške] příjemný norský et hyggelig [hÿ`g:(e)li] hotell příjemný hotel E na -e (např. moderne) jsou nesklonná: en moderne by moderní město et moderne hus moderní dům moderne byer moderní města de moderne husene moderní domy LEKSJON 9 182

F U některých přídavných jmen dochází ke změně výslovnosti (např. god, hvit): god [gu:] hvit [vi:t] godt [got] hvitt [vit] gode [gu:`e] hvite [vi:te] dobrý bílý 2.4 Skloňování přídavného jména LITEN Jednotné číslo Množné číslo Neurčitý tvar Určitý tvar Neurčitý tvar Určitý tvar Mužský rod en liten fjord [li:t(e)n] den lille fjorden [li`l:e] små fjorder [smo:] de små fjordene malý fjord Ženský rod ei lita hytte [li:`ta] den lille hytta små hytter de små hyttene malá chata Střední rod et lite barn [li:`te] det lille barnet små barn de små barna malé dítě V množném čísle je vždy tvar små, v určitém tvaru jednotného čísla lille a v neurčitém tvaru jednotného čísla existuje pro každý rod zvláštní tvar: liten (mužský rod), lita (ženský rod) a lite (střední rod). CVIČENÍ 1. Doplňte správný tvar přídavného jména v závorce: a) v přívlastku, b) v přísudku. a) 1. Det var en (fin) tur. 2. Han kjøpte en (billig) roman. 3. Ser du den (stor) kirken? 4. Hun kan lage (deilig) kaker. 5. De drakk (varm) kaffe. 6. Hjemme har han et (brun) bord. 7. Reiste dere forbi det (rød) huset? 8. Han studerte de (gammel) kartene over fjellene ved havet. 9. Overnattet dere på et (moderne) hotell? 10. Familien Berg har ei (liten) hytte i nærheten av Bergen. 11. Vil de flytte inn i den (liten) leiligheten? 12. Hun skriver om et (tsjekkisk) museum. b) 1. Hytta var (grønn). 2. Vi reiste gjennom en tunnel som var veldig (lang). 3. Både postkontoret og rådhuset i byen er (moderne). 4. Senga er (stor). 5. Lærerne på skolen er (hyggelig). 6. Torsken som hun laget, var (deilig). 183 LEKSJON 9

7. Er artikkelen (vanskelig)? 8. Kveldene er (lang) i desember. 9. I går leste jeg en artikkel som var veldig (interessant). 2. Doplňte správný tvar přídavného jména liten. 1. en... bil 2. et... sted 3.... strender 4. den... genseren 5.... ting 6. en... butikk 7. det... vandrerhjemmet 8. en... ordbok 9. de... koppene 10. et... tørkle 11. den... hvalen 12. det... ordet 13.... øyer 3 Ukazovací zájmena Podobně jako v češtině rozlišujeme v norštině mezi dvěma typy ukazování. Důležité je, jak osobu či věc vnímá mluvčí ze své pozice. (Srovnejte česká zájmena tento, tato, toto se zájmeny tamten, tamta, tamto atd.) Podstatná jména stojící za ukazovacími zájmeny jsou vždy ve tvaru určitém. 3.1 DENNE [de`n:e], DETTE [de`t:e], DISSE [di`s:e] zájmena ukazující na něco blízkého (v prostoru nebo čase) Mužský rod Ženský rod Střední rod Jednotné číslo denne bussen tento autobus denne gata tato ulice dette huset tento dům Množné číslo disse bussene tyto autobusy disse gatene tyto ulice disse husene tyto domy 3.2 DEN, DET, DE zájmena ukazující na něco vzdáleného (v prostoru nebo čase) Mužský rod Ženský rod Střední rod Jednotné číslo den bussen tamten autobus den gata tamta ulice det huset tamten dům Množné číslo de bussene tamty autobusy de gatene tamty ulice de husene tamty domy LEKSJON 9 184

3.3 Mluvíme-li o předmětech blízkých nebo vzdálených v prostoru, je obvyklé v hovorové norštině přidat za podstatné jméno ještě příslovce HER, respektive DER: denne bussen her, denne gata her, dette huset her, disse husene her den bussen der, den gata der, det huset der, de husene der Je-li z kontextu zřejmé, o jaký předmět jde, je možné podstatné jméno úplně vynechat: denne her, dette her, disse her, den der, det der, de der Denne avisen her er tsjekkisk, og Tyto noviny jsou české a tamty den der er norsk. norské. Det trollet der koster 140 kroner, og Tamten troll stojí 140 korun dette her koster bare 90 kroner. a tento pouze 90 korun. 3.4 Ukazovací zájmena s přídavnými jmény Přídavné jméno je ve spojení s ukazovacím zájmenem vždy v určitém tvaru: denne store bussen tento velký autobus det store huset tamten velký dům de fine gatene tamty pěkné ulice CVIČENÍ Doplňte do vět ukazovací zájmena podle české nápovědy v závorkách. 1. Snakker du om (tomto) brevet? 2. (Tamtoho) studenten kjenner jeg ikke. 3. Er Kristian i Bergen (tento) uken? 4. (Tento) huset er fint. 5. (Tyto) skoene vil jeg ikke kjøpe. 6. (Tamty) skoene der borte vil jeg ta. 7. Vil du ha (tento) appelsinen? 8. (Tamten) mannen utenfor skolen er faren til Marit. 9. Var (tato) boka billig? 10. (Tyto) annonsene leste vi i går. 4 Rozkazovací způsob ve 2. osobě Tvary rozkazovacího způsobu pro druhou osobu jednotného i množného čísla jsou shodné s kmenem slovesa a tvoří se odtržením infinitivní koncovky -e. Pokud je sloveso v infinitivu zakončeno na jinou samohlásku (např. gå), shoduje se rozkazovací způsob s infinitivem. Zápor tvoříme připojením záporné částice ikke. 185 LEKSJON 9

Infinitiv spise sove snakke gjenta gå komme Rozkazovací způsob Spis! Sov ikke! Snakk ikke! Gjenta! Gå ikke! Kom! Jez! / Jezte! Nespi! / Nespěte! Nemluv! / Nemluvte! Opakuj! / Opakujte! Nechoď! / Nechoďte! Přijď! / Přijďte! POZNÁMKY 1. U některých sloves by po odtržení infinitivního -e v rozkazovacím způsobu zůstala na konci skupina souhlásek, která se na této pozici v norštině nevyskytuje, např. -kn, -vr, -pn, -kl. V těchto případech zůstává tvar rozkazu shodný s infinitivem: åpne [o:`pne] sykle [sÿ`kle] Åpne! Sykle ikke her! Otevři! / Otevřete! Nejezdi / Nejezděte tady na kole! 2. Záporná částice ikke může stát za i před slovesem: Les ikke det! / Ikke les det! Nečti to! / Nečtěte to! 3. Na konci slovesa v rozkazovacím způsobu nikdy nezůstává zdvojené -mm: komme Kom! Přijď! / Přijďte! spørre Spor! Ptej se! / Ptejte se! 5 Užití spojek HVIS a NÅR POZOR na správné použití spojek hvis (jestliže, pokud, když, tj. spojka uvozující větu podmínkovou) a når (až, když, tj. spojka uvozující větu časovou): Hvis han kommer, går vi på Jestliže přijde, půjdeme na koncert. konsert. (Půjdeme pouze za podmínky, že přijde.) Når han kommer, går vi på konsert. Du kan bli med hvis du har lyst. Vi hjelper dem når de trenger det. LEKSJON 9 186 Až přijde, půjdeme na koncert. (Půjdeme na koncert poté, co přijde, nikoli dříve. Víme ale, že někdy určitě přijde.) Můžeš se k nám přidat, jestliže máš chuť. Pomůžeme jim, až to budou potřebovat.

CVIČENÍ POSLECHOVÁ A VÝSLOVNOSTNÍ CVIČENÍ 1. Procvičte si výslovnost dvojhlásky [æi]. nei [næi], regne [ræi`ne], vei [væi], tegne [tæi`ne], hei [hæi], negl [næil], deilig [dæi`li], segl [sæil], jeg [jæi], seg [sæi], meg [mæi], deg [dæi], reise [ræi`se], seksten [sæi`st(e)n] 2. Čtěte dvojice slov s dvojhláskou [æi]. Rozlišujte první a druhou intonaci. reis [ræis] reise [ræi`se] regnet [ræine] regne [ræi`ne] heisen [hæis(e)n] heise [hæi`se] 3. Nyní čtěte krátké věty a dbejte na správnou výslovnost dvojhlásky [æi]. Hei på deg! Her er jeg. Hvilken vei? Regner det ute? Deilig vær. 4. Podle diktátu načrtněte jednoduchý obrázek. 5. Na základě nahrávky určete, který z bytů Elin popisuje. Hvor ligger leiligheten? Hva er leien? 2 17 2 18 2 19 2 20 2 21 187 LEKSJON 9

SOUHRNNÁ CVIČENÍ 1. Přečtěte si program norské televize NRK 1 [en ær ko: e:n]. Ptejte se, v kolik hodin který pořad začíná, končí atd., a odpovídejte. VZOR Når begynner barne-tv? Barne-TV begynner klokka seks. Når slutter barne-tv? Barne-TV slutter (klokka) halv sju. Når går barne-tv? Barne-TV går fra klokka seks til (klokka) halv sju. 12.35 Working English 13.20 Simpsons 13.55 Ut i naturen! Sognefjorden. 14.15 NRKs sportslørdag 18.00 Barne-TV 18.30 Været 19.00 Norge Rundt 19.45 Detektimen 21.00 Tjueén 21.40 Nattkino: Dantes Inferno 2. Utvořte množné číslo podstatných jmen v závorkách. Všechna podstatná jména jsou v neurčitém tvaru. 1. Kristians (datter) bor i utkanten av byen. 2. Kjenner du mange (fisker) og (bonde) her? 3. Det finnes mange gamle (tre) bak huset. 4. Jeg kjøpte fine (sko) i går. 5. Mange (takk) for hjelpen. 6. Fire (nordmann) slapper av der borte. 7. Hvor mange (tann) har Emilies sønn? 8. Han oversetter fra norsk nesten uten (feil). 9. Det finnes mange små (øy) ved norske (strand). 10. Jeg besøkte mange (sted) i Tsjekkia da jeg var der på ferie for to år siden. 11. Hun liker (tørkle). 12. Espens (bror) sluttet med studiene i september. 13. Hvor mange (språk) snakker du? 14. Jeg kjøper alltid (suvenir) når jeg besøker (museum). 15. Jeg liker ikke (vaffel). 16. De selger både gamle og nye (ski). 17. Har Leif brune eller blå (øye)? 18. Vi leste tre (artikkel) om hvalfangst i forrige uke. 3. Doplňte spojky da, hvis, når, om. 1. Jeg husker ikke... han kommer i formiddag eller i ettermiddag. 2. Jeg traff Rogers onkel... jeg ventet på trikken. 3. Du må kjøpe en ny billett... du bytter til bussen. 4. Jeg sendte selvfølgelig mange postkort... jeg var på ferie i sommer. 5. Du må spørre bibliotekaren... du ikke kan finne ordboken du trenger. 6.... jeg har bursdag, inviterer jeg mange gjester. 7. Jeg vet ikke... de drikker brus eller brennevin. 8. Kan du spørre bestemoren... hun kjenner avgangstidene? 9. Du kan ringe oss... du vil bli med. 10.... jeg var på fisketur i forrige uke, ble jeg sjøsyk. LEKSJON 9 188

4. a) Doplňte slovesa podle významu. Počet písmen v chybějících slovech je naznačen vodorovnými čárkami. Potom říkejte, co Markus NEDĚLAL předevčírem. b) Převeďte do nepřímé řeči. Začněte každou větu Jeg vet at VZOR s---- frukt a) spise frukt; Markus spiste ikke frukt i forgårs. b) Jeg vet at Markus ikke spiste frukt i forgårs. 1. d----- vin 2. t- toget 3. l--- seg en stor matpakke 4. s----- et langt brev 5. o-------- på hytta til Atle og Marta 6. b----- kontant 7. b---- til bussen 8. g- på ski 9. f--- seg bra 10. f- mange spennende gaver 11. k---- en ny bil 12. s-- opp klokka ti 5. Převeďte slovesa do rozkazovacího způsobu. 1. (Spørre) dem hvor lenge det tar å reise til fjells. 2. (Glemme) ikke avgangstidene! 3. (Vente) på meg på biblioteket. 4. (Hilse) bestefaren! 5. (Sende) meg en e-post når du kommer til Larvik. 6. (Oversette) disse ordene til tsjekkisk! 7. (Kjøre) langsomt gjennom tunnelen! 8. (Låne) meg hytta for helga, vær så snill. 9. (Gjenta) nummeret etter meg! 10. (Gå) rett fram, (svinge) til høyre, og der ser du kinoen. 11. (Åpne) vinduet! Det er veldig varmt her. 6. Doplňte do vět vhodná slovesa ve tvaru rozkazovacího způsobu. betale bli forklare gjøre lage si selge skynde seg snakke tro vente vise 1.... bare fiskeboller med saus. 2. Vi skal på kino.... med oss. 3.... ikke feil. 4.... meg hvorfor jeg ikke får drikke på festen. 5.... de gamle skiene og kjøp nye. 6.... for oss. Vi har ikke penger med i dag. 7.... på hjørnet av Sogndalsveien. Jeg kommer klokka halv åtte. 8.... ham ikke. Han vet ingenting. 9....! Du må ikke komme sent. 10.... meg plassbilletten, vær så snill! 11. Ikke... engelsk her!... det på norsk! 7. Skloňujte uvedená přídavná jména s podstatnými jmény ei / en avis, et supermarked ve všech tvarech. VZOR billig en billig avis, den billige avisa / avisen, billige aviser, de billige avisene et billig supermarked, det billige supermarkedet, billige supermarkeder, de billige supermarkedene 189 LEKSJON 9

dårlig, engelsk, fantastisk, god, kjedelig, moderne, norsk, stor, interessant, dyr, gammel, liten, ny 8. Doplňte správné tvary přídavných jmen v závorkách. VZOR Jeg ser et (tykk) barn. Jeg ser et tykt barn. 1. Han drakk et (stor) glass mineralvann for ti minutter siden. 2. Hvor gammel er jenta som spiser fra den (brun) tallerkenen? 3. Hun bor på ei (liten) øy nord for Ålesund. 4. Blir dere (ferdig) i år? 5. Til høyre henger det ei (svart) tavle. 6. Den (stygg, tykk) musa løper der borte. 7. De inviterte oss til et (spennende) sted. 8. Jeg så (grønn) daler og (blå) fjell. 9. Det var et (dårlig) år allikevel. 10. Er gjestene (mett)? 11. Ser dere de (liten) husene ved fjorden? 12. Vil du overnatte på et (billig) vandrerhjem? Det kommer ikke på tale. 13. Jeg liker (varm) dager. 14. Kan dere vise meg et (god) kart over Hardangervidda? 15. Hun snakker alltid om den (syk) katten. 16. Er tørkleet som du kjøpte, (grå) eller (svart)? 17. Det var et (utrolig) tilbud. 18. Jeg har tre (god) venner. 19. Han er et (nervøs) menneske. 20. I går ettermiddag besøkte vi den (liten) fossen, og så drog vi videre. 21. Er grønnsakene på torget i Kirkeveien (dyr) eller (billig)? 9. Doplňte správné tvary přídavných a podstatných jmen v závorkách. VZOR Kan jeg også få litt av den (deilig, laks) som Lisa har? Kan jeg også få litt av den deilige laksen som Lisa har? 1. I går oversatte jeg selv en (veldig, lang, artikkel). 2. Hva heter det (stygg, hotell) ved siden av den (liten, kirke)? 3. De selger (fin, tomater) på torget her. 4. Er venninnen til Julie (gift)? 5. I helgene treffer jeg ofte den (ung, kusine) til Martin som bor i utkanten av byen. 6. Trenger dere en (liten, pose) eller en (stor, pose)? 7. Hørte du det (sist, nummer)? 8. Vi blir snart (sliten). 9. Senere i kveld ville jeg gjerne låne den (lyseblå, genser) som du kjøpte i går. 10. Hvor lang tid tar det å gå til det (gammel, postkontor)? 11. Er Herman og Marit (sulten)? 12. Vi har et (ny, museum) i byen. 13. Jeg kjøpte et (typisk, norsk, troll) til mamma og en (fin, bok) til pappa. 14. Vi kunne ikke finne den (gammel, gate) hvor han jobber. 10. Procvičujte si skloňování přídavných jmen ve jmenném přísudku a řekněte, co má jakou barvu. VZOR Melk er... Melk er hvit. 1. Agurker er vanligvis... 2. Appelsiner er... 3. Bananer er... 4. Egg er vanligvis... 5. Tomater er... 6. Netter er vanligvis... 7. Sjokolade er vanligvis... 8. Sukker er vanligvis... 9. Havet er... LEKSJON 9 190

11. Vraťte se ke druhé části článku k začátku rozhovoru Steina a Elin. První čtyři Elininy repliky přepište s použitím přídavných jmen a příslovcí opačného významu tam, kde to bude možné. VZOR Stein: Så hvordan var leiligheten? Hvor stor er den egentlig? Elin: Den er på 56 kvadratmeter. Den har ei stue på cirka 15 kvadratmeter, et stort soverom, et stygt kjøkken og et stort bad med dusj og do. 12. Popište místnost na obrázku. Nejprve se zaměřte na nábytek, potom na jednotlivé předměty. VZOR Ved veggen til høyre kan vi se en seng. Ved veggen til høyre er det en seng. Ved veggen til høyre står det en seng. Det finnes en seng ved veggen til høyre. 13. a) Doplňte tázací výrazy (jednoslovné či dvouslovné) tam, kde je třeba. b) Odpovězte na otázky podle skutečnosti. Na základě svých odpovědí vyprávějte o tom, jak bydlíte. 191 LEKSJON 9

c) Převeďte otázky do nepřímé řeči. Každou větu uveďte Han spør VZOR... bor du i en stor by, i en liten by eller på landet? a) Hvor bor du i en stor by, i en liten by eller på landet? b) Jeg bor i en liten by. c) Han spør hvor jeg bor. 1.... bor du i en stor by, i en liten by eller på landet? 2.... bor du sammen med? 3. Bor du i et hus, i en leilighet eller på hybel? 4.... gammel / gammelt er leiligheten / hybelen / huset? 5.... rom har du? 6. Har du et stort kjøkken? 7. Har du ikke balkong? 8. Ligger leiligheten / hybelen / huset langt fra butikken? 9.... tar det å gå til butikken? 10. Er leiligheten / hybelen / huset lys / lyst? 11. Er leiligheten / hybelen / huset kjedelig? 12. Vil du flytte? 13.... vil du flytte? 14.... betaler du i leie? 15.... er naboene? 14. Přeložte. 1. Teď je řada na mně. 2. Nemáš pravdu. 3. Nevím, zda se nastěhujeme spolu. 4. Uvidíme. 5. Ber to s klidem. 6. Je to malé auto vlastně k pronájmu? 7. Chtěla bych si koupit byt s kuchyní, koupelnou, třemi pokoji a balkonem. 8. Můžeš zkusit pročíst inzeráty na internetu. 9. U zdi stojí malý stůl a čtyři různé židle. 10. Nalevo od dveří je oranžová pohovka. 11. Nad pohovkou visí zajímavé obrázky. 12. Pod stolem leží světlemodrý koberec. 13. Na stole leží malý kousek dobrého sýra. LEKSJON 9 192